top of page

Har lige været på inspirationstur til Peru. Landede i Limas varme så Callao hvor fra spanierne udskibede inkaernes store guldskatte. Charmerende bydel med gamle huse, små butikker og store markedspladser. Herfra til Paracas halvøen med sejltur til Ballesta øerne med deres fantastiske dyreliv pelikaner, suler, søløver bla. og herfra til Nasca og 0p i et lille Cesna fly, meget levende-, for at se de fascinerende linier i ørkenen, af fugle, astronauter, edderkopper, cirkler m.m. alt skabt af en civilisation, som vi ikke kender, og med et formål som også fortaber sig i det uvisse. Så til Arequipa med alle de kønne koloni stils bygninger, Plaza de Armas og Sct. Katarina klostret, med den nærmest lammende ultramarinblå farve overfor okker og de superenkle møblement, og en klosterhave med kolibrier. 

Dernæst videre over Andes bjergene via pas i næsten 5000 meters højde, med store områder over træ grænsen med alpakaer, lamaer og vikunaer græssende i de våde,mosdækkede områder. Langt imellem hinanden er der små lerklinede huse med bliktag, hvor det er svært at forestille sig at nogen bor, men går en dør op kan man se vasketøj i gården, så der bor mennesker i dette ugæstfrie område. 

Så videre til turens højdepunkt Macchu Picchu, Inkaernes højtbeliggende helligdom. Betagende ligger det der med en storslået udsigt over Andesbjergene. Arkitekturen er helt unik, med de store stens nøjagtige tilpasning til hinanden, vekslende rum afhængig af funktion men alle med udsigt til og over bjergene, og terrasserne hvor de har dyrket korn, majs og grøntsager og hvor dyrene har græsset.

​

Suger stadig næring fra Peru rejsen, men er nu midt i en underlig virus tid med masser af personlige begrænsninger. Arbejder med afsæt i inspiration fra kirkernes- særligt de italienske- mosaikgulve, som er fantastiske. afslebne som de er af slid fra hundreder af år, med småreparationer og masser af håndværkssnilde. Nogle giver minder om en art gitre, der gør fødderne en fornemmelse af at være på usikker grund, andre leger med vores rumlige fornemmelser og fælles for alle må de begejstre med farvernes dybe glød.

bottom of page